Spanien 3. - 10. juni 2015:

Turen startede tidligt onsdag den
3. juni 2015 med påstigning i Thorsager
kl. 04.00 og afgang fra Rønde Busterminal kl. 04.15 og
kurs mod Billund Lufthavn.
57 forventningsfulde pensionister var morgenfriske og
klar til oplevelser i Spanien. På vej til Billund var
første stop i Tilst, hvor vi fik morgenmad ombord
i bussen, så alle fik kaffe med rundstykker og lidt pålæg
inden vi nåede Billund Lufthavn kl. 06.40 og med
flyafgang kl. 08.40 med Primera Air til Almeria Lufthavn
i Spanien. Som tidligere år var det Bravo Tours, der var
rejsearrangør.

Hotel Hesperia
Sabinal, som var vor "bopæl" hele ugen, er beliggende på stranden i byen Roquetas de
Mar, ca. 25 km fra hovedbyen Costa de Almeria. Det var et super
godt hotel med all. inklusiv. Der var informationsmøde på
hotellet allerede kl. 15 onsdag, hvor vi fik en god
orientering om forløbet for den kommende uge og vi fik
hilst på vor guide Mikael, som var en rigtig god guide
for os under hele opholdet. |
Torsdag: Tur til Almeria
"hovedstaden" i Andalusien. Afgang med bus fra hotellet
allerede kl. 8.00, og foruden Mikael havde vi også en
rigtig god lokalguide med hele dagen. Vi fik en god
orientering om fortid og nutid i en moderne by med meget
historie om handel og krige.
|
Første
besøg var et stort marked med frugter,
grønsager, kød og fisk.
Meget friske varer og præsenteret meget
indbydende over 2 etager. Andalusien
er storeksportør af
frugt og grønt til store dele af verden og Almeria er centrum for en stor del af eksporten.
|
En anden stor oplevelse i Almeria,
var for deltagerne med "gode ben", som gik med på de
over 200 trappetrin til fortet Alcazaba, som blev bygget
for 1000 år siden og har en fantastisk udsigt over hele
byen med havn og havet i baggrunden.
|
Endelig skal også nævnes,
Frihedsstøtten, mindesmærket for John Lënnon og ikke
mindst besøg i den meget store katedral. Billedet i
midten er fra byrundturen med vor guide Mikael og
lokalguiden (i rød trøje), som på charmerende vis
fortalte om byen og dens store historie. En rigtig
spændende tur.
|
Fredag: Var til egen disposition.
Mange var på besøg i det store indkøbscenter i Roquetas de
Mar eller ved havet eller poolen. Der var et rigtig
dejligt poolområde, med vand uden klorlugt, men meget rent.
Lørdag: Stod på heldagstur med
afgang fra hotellet 08,35. Overskriften for turen var "SIERRA
NEVADA".
Turen gik gennem en imponerende natur og videre op i Sierra
Nevadas højder. Vi kom gennem et område, som er meget kendt for
keramik. Første stop var derfor et besøg på en mindre
familieejet keramikfabrik, hvor vi fik vist hvordan man laver
vaser, skåle og kander. Meget imponerende. Billederne herunder
viser noget af produktionen:
Herefter gik turen til byen Guadix, hvor
nogle af beboerne fortsat bebor huler, som er udhugget i
bjergene, men dog indrettet med forskellige bekvemligheder. En
smuk by med en storslået udsigt.
Der var ikke frokost med i prisen, men
foreningen gav frokost med drikkevarer til alle deltagerne. Det
store deltagerantal havde givet et par fribilletter, hvor vi så
på den måde gav tilbage til deltagerne.
Sidste stop på turen den dag var et besøg
hos en vinbonde, hvor der også blev smagt på produktionen -
altid populært. Herunder billeder fra frokosten og vin besøget.
Hjemme igen på hotellet 19,30, hvor
middagen stod klar. Alle dage en stor middagsbuffet med mange
lækre retter og salater og meget mere - også drikkevarer, da
opholdet jo var all inklusiv hele dagen og hele ugen.
Søndag og mandag var til fri disposition.
Der blev hygget på hotellet og i byen og også "flyttet nogle
bøjler".
En del tog også en rundtur i byen med det lokale turist tog.
Tirsdag: Andalusiens køkkenhave.
40.000 hektar jord i området er dækket af drivhuse. Et
imponerende syn.
Vi besøgte et almindeligt familiebrug på 2½ ha overdækket
område. Lola (49), som var ejeren efter sin far, gav os på
meget underholdende vis en introduktion i dyrkning af peber, og
tomater - vel at mærke uden kemikalier.
Besøget sluttede med at vi blev budt på et utal af små
smagsprøver af mange forskellige grønsager, som hun dyrker og
med en frisk drink til. En meget spændende oplevelse. Herunder
billeder fra besøget.
Ja, som kom vi jo
til onsdag igen og turen tilbage til lille Danmark. Ude er godt
og hjemme er bedst, er vist en meget brugt talemåde. Danmark er
et utroligt smukt og grønt land - på mange områder et lille
paradis, men der er nu også dejligt i Spanien - ikke mindst
vejret. Vi havde en rigtig god tur - helt uden uheld og med et
godt socialt samvær. Tak for turen!
tekst og foto
Poul R. Poulsen |